Førstehjælp
| |
| Generelt | Tilskadekomne anbringes i frisk luft, ikke for varmt. Ved vejrtrækningsstop gives kunstigt åndedræt. Bevidstløse med bevaret vejrtrækning lejres i stabilt sideleje og holdes varme. Ethvert forsøg på at fremkalde opkastning og indgivelse af væske til bevidstløse undlades. Ved bevidstheds- eller kredsløbspåvirkning gives oxygenbehandling. |
| Indånding | Ikke-bevidstløse personer lejres varmt og bekvemt halvsiddende. Lægehjælp. |
| Hud | Forurenet beklædning samt smykker og ure fjernes hurtigt. Forurenet hud skylles længe og grundigt med vand. |
| Øjne | Skyl straks med vand og fortsæt, indtil læge overtager behandlingen. Spil øjet grundigt op. Fjern kontaktlinser. |
| Indtagelse | Skyl munden med vand og giv vand til ikke-bevidstløse personer. Eventuelt lægehjælp. |
| Forslag til læge | Stoffet virker irriterende og sensibiliserende. Ved udtalte symptomer fra luftvejene kan glukokortikoid og bronkodilatator gives ved inhalation. Ved stor udsættelse er der fare for påvirkning af centralnervesystemet samt for skader i nyrerne og bugspytkirtlen. Efter indtagelse bør ventrikelaspiration overvejes. Stoffet metaboliseres til oxalsyre. Ved forgiftning kan gives calciumglubionat eller -chlorid p.o., der virker som antidot ved at kompleksbinde oxalat. |